
Lang tid siden…
februar 1, 2008Nu skylder jeg vist en opdatering! Der har bare været så meget…
Luna er en skøn og efterhånden fed baby som sover og spiser godt. De første 4 uger var ren babyrus og hun var så nem, så nem. Nu er hun vågnet op til dåd og er blevet noget mere krævende, så vi har da haft et par tudeture begge to. Jeg er ved at lære at lade være med at forstyrre hende for meget, når hun er træt og har fundet en god måde at få hende til at falde til ro, når hun af og til bliver overtræt. Det hjælper meget på selvtilliden!
Hun er rigtigt begyndt at smile, og der er så småt begyndt at komme lyd på - så sødt! Og hun har mere en fordoblet sin fødselsvægt - vi er begyndt at tælle dobbelthager. Hun sover rigtigt godt om natten - i starten sov hun delvist i liften og delvist i vores seng, men nu sover hun hele natten i vores seng. Det er nu engang det nemmeste for mig - og det hyggeligste!
Det er endnu ikke sket at hun har grædt om natten. Om dagen kan det være lidt sværere, hvis hun når at blive for træt - men at hænge på skulderen eller i slyngen og danse lidt plejer at få hende til at falde til ro. Hun er begyndt at klatsove lidt, i starten var hun ellers god til at tage nogle gode lure på 3 timer, men det gør hun nu mest om natten. Om dagen er det ofte kun en time af gangen - 2 hvis vi er heldige. Og hun har det bedst, hvis hun får et længere stræk, så hvis nogen kender en god metode til at undgå klatsovning, er jeg meget lydhør!
Så er jeg jo begyndt i mødregruppe og til efterfødselsgymnastik. Begge dele er et hit! Efterfødselsgymnastik hos Apa er ikke populært uden grund! Det er virkelig godt og vi fik en masse gode råd til at få børnene til at sove. Det vil jeg gerne anbefale til alle, så tidligt som man overhovedet orker efter fødslen. Måske får man også en masse af vide på før-fødsels-holdene, men det gik jeg desværre ikke på.
Det er skønt at være mor og overvældende så meget man er i instinkternes vold. Jeg skal virkelig tage mig sammen til at give hende fra mig og er over hende som en høg, så snart hun siger det mindste pip. Derfor er vi heller ikke nået så langt med barnevognssovningen. Vil helst have hende helt tæt på - ikke underligt hun af og til får fnidder og helst vil ligge for sig selv!
Nåja - så har jeg været meget i tvivl om hvordan jeg ville fortsætte med blogging.. men nu har jeg besluttet mig. I får lige et billede af min smukke datter og hvis I vil følge med i hvad der videre sker, kan I læse på min blog På krogen. Uha, så er jeg ikke anonym længere! :-O
Det har været fantastisk at være en del af denne her cirkel af subfertile bloggere. Det har været en virkelig god ventil i en svær tid og skønt at dele glæden med jer. Jeg håber af hele mit hjerte at det lykkes for jer allesammen på de ene eller den anden måde.
